Mind Mapping i uddannelsessektoren

Undervisere og studerende har i årevis tegnet begrebskort og Mind Maps på papir. Visuelle softwareprogrammer, især Mind Mapping-værktøjer, har automatiseret denne proces, så brainstorms om begreber kan struktureres mere effektivt som ideer eller grene. Det gør det muligt at udvikle langt større Mind Maps, og grenene kan let omorganiseres i hvert enkelt Mind Map ved at trække dem et andet sted hen og slippe dem. Desuden kan nogle Mind Mapping-programmer integreres med Microsoft Office, så de studerende kan konvertere deres ideer til andre dokumenter i f.eks. Word eller PowerPoint. I uddannelsessektoren bruges Mind Mapping ofte til følgende:

  • Brainstorming
  • Visualisering af koncepter
  • Skærpelse af kritisk tænkning
  • Beslutningstagning
  • Forbedring af læse- og skrivefærdigheder
  • Afhandlinger eller afslutningsopgaver på højt niveau
  • Strukturering af skriftlige dokumenter
  • Storyboarding af præsentationer
  • Projektstyring

Forskning i Mind Mapping og pilotprojekter

Det er et faktum, at studerende ved at arbejde med Mind Maps bliver bedre til at organisere deres ideer og forstå begreber. En disposition er sekventiel og kan derfor være svær at arbejde med, især for studerende, der ikke er fortrolige med processen. Mind Mapping er en mere fri, ikke-sekventiel metode til at organisere materialet, hvilket gør processen mere sammenhængende, især for studerende, der ikke er procesorienterede, men visuelt orienterede. Mind Mapping er også anerkendt som et hjælperedskab, og studerende med eksempelvis Aspergers syndrom eller ordblindhed kan drage fordel af Mind Mapping-metoden.

En undersøgelse udført af det amerikanske National Reading Panel (NRP) i 2000 (Teaching Children to Read: An Evidence-Based Assessment of the Scientific Research Literature on Reading and its Implications for Reading Instruction) viste, atbrugen af visuelle organisationsredskaber var en af de syv mest effektive måder at få de studerende til at huske det lærte materiale på.

Det amerikanske Institute for the Advancement of Research in Education (IARE) under AEL udførte i 2003 en undersøgelse med titlen Graphic Organizers: A Review of Scientifically Based Research. Undersøgelsens konklusion var, at grafiske organisationsredskaber:

  • Forbedrer forståelse af det læste
  • Forbedrer de studerendes resultater
  • Forbedrer evnerne for tænkning og indlæring
  • Får studerende til at huske bedre
  • Understøtter teorien om kognitiv læring

"Kognitivt orienterede undervisere har i årevis udforsket organisation af ideer og begreber i grafiske mønstre. Mind Mapping opbygger en processtruktur, eller et "kort", over indholdet af det materiale, personen har indsamlet, og organiserer det dermed med henblik på udvikling. Lidt forenklet er konstruktivisme ideen om, at vi lærer ved at organisere nye begreber og ideer i forhold til vores egne erfaringer. Mind Mapping afspejler den konstruktivistiske teori. Forskningen har vist, at det at udvikle Mind Maps forbedrer evnen til at tænke, huske og lære. Lehigh har for nylig købt et softwareprogram kaldet MindView, som løfter hele begrebet om Mind Mapping til et nyt niveau."

- Johanna Brams, MSEdT, Lehigh University

David A. Boley, professor ved Johns Hopkins University, har afholdt et pilotprojekt blandt sygeplejestuderende. De studerende blev inddelt i to grupper, hvoraf den ene brugte Mind Mapping og Mind Mapping-skabeloner til forskellige emneområder, og den anden fortsatte med de sædvanlige indlæringsmetoder. Undersøgelsens konklusion var, at de forberedte Mind Maps:

  • Forbedrede indlæringen ved simulationsøvelser betydeligt
  • Havde en positiv indvirkning på indlæringen
  • Gav en 12 % forbedring af prøveresultater

Da den gruppe, som ikke benyttede Mind Mapping, senere blev introduceret til denne metode, blev deres resultater ligeledes bedre, hvilket bekræfter konklusionen.