Mind Maps i uddannelsessektoren
Elever og studerende i alle aldre har opdaget fordelene ved at bruge Mind Maps i undervisningen. Uanset om du skal tage noter fra en underviser, en bog, en computer eller en video eller skal bearbejde noter til en stil, en rapport eller et websted gør den simple og fleksible indsamling af nøgledata det let at lære, tænke, strukturere, skabe og huske. Og man kan udarbejde Mind Maps om alle emneområder og lærebøger.
Mind Maps er også fremragende vejatlas for hukommelsen, som giver dig mulighed for at organisere fakta og tanker på en måde, så hjernens naturlige funktion aktiveres helt fra begyndelsen.
Traditionel notatteknik:
- skjuler de vigtigste ord og oplysninger
- producerer noter, der ikke er lette at huske
- spilder din tid med mange forbindelsesord
- gør ikke brug af alle dine kortikale færdigheder og stimulerer derfor ikke hjernen kreativt
Mind Maps:
- hjælper hjernen med at koncentrere sig
- lader det vigtigste materiale være tydeligt
- gør oplysningernes indbyrdes rækkefølge visuelt synlig
- gør det let at se forbindelserne mellem ideer
- øger troen på egen evne til at lære noget nyt
Mind Maps holder på denne måde kærligheden til lærdom i live.

